WoodSculpture

Vahe Tokmajyan var en kort tur i Skovby for at se stedet hvor skulpturen skal placeres (på det nye “torv” på Kegnæsvej foran Brugsen). Senere var repræsentanter fra Landsbylauget, kunstneren og værtsfamilien samlet til middag.

I dag, Sankt Hans aften vil både kunstner og værtsfamilie være at finde i Skovby. Vi har overtalt dem til at deltage i aftenens arrangement!

 

Så er WoodSculpture 2017 godt igang. Vi glæder os i Skovby til at se det færdige resultat. Kunstneren, som er Canadier, men født i Armenien er en ung mand på ca. 50 år, gæster Skovby i morgen eftermiddag. Her vil han bl.a. se hvor skulpturen skal stå. Han vil også blive inviteret en tur op i fyrtårnet på Kegnæs og på et besøg i Siloerne. Husk at tage en tur til Sønderborg og se kunstværkerne udvikle sig. Billederne er fra i dag, hvor “vores” kunstner gik igang.

Onsdag middag er der virkelig en forskel at se og de 2 musikanter træder tydeligt frem i træet.