Skovby landsbylaug

Skovby by Night takker af for i år.

Endnu engang er 2 fantastiske dage med Skovby By Night vel overstået. Det bliver bare bedre år for år. Et er at tiltrække folk, når det er helt nyt, men at få så mange besøgende for 3. år i træk er fantastisk. 

Vejrguderne var også med os i år, og delte gavmildt ud af flot solskin og INGEN regn. Det siges at en i Skovby By Nights bestyrelse har en aftale med vejrguderne; i så fald er det en god aftale han har lavet!image

I år var der udover alle lopperne, endnu flere muligheder for at få noget at spise og drikke og samtidigt hør noget musik. Der var buffet på kroen og udenfor var der ringriderpølser og fadøl. Der var popcorn og slushice ved Brugsen og candyfloss ved Vindrosen. Hos Migge var der dejligt brød som altid men også fransk hotdogs og pizza og softice. Hos Line var der naturligvis bondegårdsis og softice og pita kebab. Brandmændene serverede ringriderpølser, øl og vand, og ved Skovby landings telt var der røget fisk og friske fiskefrekadeller. På ringriderpladsen var der også salg af pølser og øl/vand.

Ville man lytte til musik var der også rige muligheder for det. Der var musik ved Brugsen, der var musik ved Ishuset, der var musik ved Poppelgården og ved Skovby Landings telt på Kegnæsvej. Og så var der naturligvis lirekassemanden!

image

Der var ansigtsmaling ved Bondegaarden på Skovbyvej, hurlumhej ved dammen og mulighed for at prøve en Segway på Kegnæsvej. Man kunne også få en tur i en af de gamle biler ned gennem hovedgaden. Naturligvis var der også en stor hoppeborg som de mindre børn kunne prøve ganske gratis. 

Hele landsbyen var pyntet op med flag, hvilket rigtig mange folk udefra roste. 

Der var p.g.a. erfaringer fra sidst lavet parkerings/stopforbud på Kegnæsvej. Det gav lidt udfordringer, men folk tog det pænt og fandt andre parkeringsmuligheder. For første år var der biler parkeret hele vejen ned ad Vindrosen og helt op ad Fasanvej i den nordlige ende af landsbyen.

 image

 

Har du ikke fået nok af underholdning i Skovby er der de næste 3 dage ringridning. Det starter ud med fest i det store telt i dag og ringridning lørdag og søndag. God fornøjelse! Se i hele programmet på www.skovby-ringridning.dk

Se alle billederne fra Skovby By Night arrangementerne på:

https://da-dk.facebook.com/skovby6470sydals/

Del på Facebook