Skovby landsbylaug

AFHOLDTE ARRANGEMENTER

Her kan I læse om alle de afholdte arrangementer, landsbylauget har været involveret i.

Sankt Hansbål

Tak for den store tilslutning til 1. Sankt Hans bål på ringriderpladsen. Det skønnes (ud fra salget af kaffe/kage og øl/vand og pølser), at der var mellem 100 og 120 borgere fordelt over hele aftenen. Frode Sørensen holdt båltalen en anelse før planlagte og annoncerede tidspunkt, hvorfor ikke alle nåede at høre den. Det undskylder vi på Landsbylaugets vegne. Det gør vi bedre næste gang. Ellers var der en rigtig god stemning og vi er glade over så mange børn og voksne bakkede op om arrangementet.

P1080171P1080179P1080183

 

Koncerten med Jacob Dinesen og Mikael Pedersen

Nu med billeder!

Ca. 100 koncertgængere fik sig i går aftes en fantastisk oplevelse på Skovby Kro, hvor Jacob Dinesen og Mikael Pedersen “kiggede forbi”.

At de ikke allerede er et kæmpe hit i hele landet undrer os, der var til stede. Man skal lede længe efter en sanger med en så stor og voksen stemme som Jacob, og så er han kun 19 år. Jacob Dinesen blev “opdaget” af Alex Nyborg Madsen, som har spillet flere af hans sange i programmet “Madsen på P4″. Han sammenligner Jacob med bl.a.  Bruce Springsteen. Fortsætter hans karriere kan han gå hen og blive lige så stor og kendt som Rasmus Seebach.

På trods af sine kun 19 år, virker Jacob som en person, med stor livserfaring. En erfaring han bruger som inspiration til sine sange. Det er svært at sætte Jacob i bås rent musikalsk. Han spiller musik som minder om Bruce Springsteen, men gav i går også smagsprøver på både skotsk folkemusik og blues. Ud over Mikael Pedersen som tog sig af både guitar, bas og trommer, spillede Jacob Dinesen guitar, banjo, violin og mundharmonika.

 I går havde Jacob publikum i sin hule hånd. Et utrolig ærligt og sympatisk menneske, som vi er mange der er glade for at have oplevet.

Jacob Dinesen har allerede givet tilsagn om nyt besøg i Skovby, som han er kommet til at holde meget af. Lad os så bare håbe vi får råd til et nyt besøg af ham i nærmeste fremtid og at hans kommende studier på Syddansk Universitet i Odense “ikke går ud over hans musikalske talent”. God vind fremover Jacob!

Dinesenkoncert3 Dinesenkoncert4 Dinesenkoncert1 Dinesenkoncert2

Fotograf: Thorkild Løkke

Glæd jer til koncerten i morgen med Jacob Dinesen

Har lige lyttet til morgen på P4-Syd, hvor Jacob Dinesen fortalte om sit album “Count The Ways”, og spillede 2 numre derfra. Har du endnu ikke købt billet er der stadig billetter til salg i Dagli’Brugsen og på billetto.dk

Lyt til Jacob Dinesens nye album.

Torsdag d. 18. juni er der nyt album på gaden med Jacob Dinesen. Dagen efter giver Jacob koncert på Skovby kro, og har lovet at spille numre derfra. Efter koncerten kan det nye album købes. Klik på coveret herunder og hør “Tell You” fra det nye album

DinesenFront

 Hør også Jacob Dinesen selv fortælle om det nye album her:

Jacob Dinesen på Skovby Kro

Hør Jacob Dinesen med “Dancing Devil”  her

Dinesen og Pedersen

Koncerten med Jacob Dinesen og Mikael Pedersen d. 19.6.2015 kl. 1900.   Skovby Landsbylaug er arrangør. Koncerten finder sted på Skovby Kro, Kegnæsvej 37, Skovby, 6470 Sydals

Der sælges 130 koncert billetter. Der serveres frikadeller og kartoffel salat inden koncerten. Maden er med i billetprisen på 200 kr.

 
Billetter kan købes i Dagli’Brugsen Skovby og på billetto.dk 
 

Fejring af årets landsby

Sådan, – så blev årets landsby Skovby fejret! Ikke engang regnen kunne holde folk væk. “Dronningen” ankom standsmæssig i en Porche og afslørede vandreskulpturen. Efter taler af “dronningen”, landsdistriktformand  Anders Brandt, skatteminister Benny Engelbrecht og formanden for Skovby landsbylaug Kim, var der pølser, øl/vand og is til børnene. Der blev langet ca. 240 pølser over bordet og små 100 is fra is huset. TAK for den store tilslutning. Ikke engang kraftig regn kan stoppe SKOVBY – hold da helt ferie. Se billeder fra aftenen her.

Skovby er kåret til årets landsby 2015 og det skal fejres.

Det vil derfor glæde landsbylauget at se jer fredag 29. maj kl. 1930 på Brugsens parkeringsplads. 

Anders Brandt, formand for landsdistriktudvalget holder fest talen og vores egen dronning afslører den vandreskulptur, der følger med. Også vores skatteminister Benny Engelbrecht kommer og holder en tale. 

Herefter byder lauget på gratis grill pølser og øl/vand samt is til børnene. Det vil foregå ved Skovbys nye iskiosk.

Cirka tider for arrangementet:

19:35 “dronningen” ankommer i gammel Porsche, hun har skaffet en rød løber og fundet en blomster pige
19:40 “dronningen” afslører skulpturen og holder en kort tale 
19:45 tale ved Anders Brandt, landsdistriktudvalget
19:55 tale ved skatteminister Benny Engelbrecht
20:00 tale ved landsbylaugets formand
herefter grill og is i byens nye is kiosk.

Og, – så er vores blomsterkummer endelig tilplantet. Sønderborg kommune har været og tilplante alle 6 steder.

P1080119AP1080120B

20150528_130122a

20150528_130153b20150528_132311c

 

I morgen vil der også være flag i de 6 blomsterkummer, når vi fejrer kåringen af årets landsby 2015.

DM i Kitesurfing

Lørdag d. 6. juni 2015 afvikles 2. afdeling af årets danmarksmesterskab i freestyle kitesurfing ved den sydlige del af Als. Lige præcis hvor, afhænger af vinden. Tidligere år har den været afholdt ved Drejet, så prøv der.

Kitesurfing2

Ishus i Skovby

Så er sommeren kommet til Skovby. Line Frederiksen, Kegnæsvej 56 (ved store dam) har åbnet ishus på adressen, med gammeldags vafler og glutenfri Bondegårds is fra Frydendal Ismejeri i Dybbøl. I næste uge kommer der også softice. 

P1080114 copyP1080116

Der er p.t. ingen faste åbningstider, men fra kl. 1100, når vejret et godt vil der være åben.  Planen er på sigt at holde åben til kl. 2200, men tiderne er kun vejledende her i opstart fasen. 

Generalforsamlingen på Skovby Kro

Der var pæn tilslutning til generalforsamling i aftes (tirsdag d. 12. maj) på Skovby Kro. Omkring 20 borgere var mødt op for at høre om landsbylaugets arbejde. Der var nyvalg af Kim Iwersen, Skovbyvej, som erstatter Bjarne Lassen, Sneppevej. Efter gennemgang af dagsordenen, var der et oplæg til borgere om at komme med tanker og ide’er til fremtiden. Der var herefter en livlig debat, med mange forslag, som lauget vil se på fremover. 

Formandens beretning og regnskabet for laugets første år, kan ses under: Referater.

Als Segway: Sæson start

Fredag d. 1. maj 2015 blev sæsonen skudt igang ved Als Segway på Kegnæs. Jesper Petersen havde slået dørene op til åbent hus med pølser og øl/vand, og mulighed for selv at prøve en Segway. Arrangementet var tilsmilet af godt vejr, så mange havde valgt at lade turen gå til Kegnæs.

20150501_132304

20150501_133512Der vil indtil 31. august 2015 være åbent hver dag. Mulighed for ture med segways på lukket bane, eller ud i naturen. Se mere om Als Segway på deres hjemmeside her

“Snapse-aften”

I samarbejde med Als & Sundeved Snapselaug, afholder Skovby Brugs og Migge’s bageri “Snapse-aften”, torsdag d. 23. april kl. 1930 i gildesalen, Nedervej 2, Lysabild. Der skal smages på forskellige snapse, og aftenen afsluttes med brød og pålæg. Der er kun 75 billetter til salg, og de kan købes i Dagli’Brugsen og Migge’s bageri. 

Prisen for at deltage er 125 kr. (heraf går 10 kr. til Skovby Landsbylaug). 

Vinderen i slogan-konkurrencen.

Vinderen i slogan-konkurrencen er nu fundet. 

Vinder slogan blev: Skovby – hold da helt ferie.IMG_5831

Indsendt af anonym? Hvem er du? Landsbylauget takker for de mange forslag!

Påskeæg konkurrencen i Dagli’Brugsen

Så er vinderen af det flotteste påskeæg kåret. Vinderen blev: Oliver.20150329_103509

20150329_103509a

Tillykke!

 “Skrot dit oliefyr”

Omkring 30-35 borgere var mødt op på Skovby Kro torsdag d. 19. marts for at høre om alternativer til olie- og gasfyr. 

20150319_191857 Her følger ikke noget referat, men interesserede kan på nedenstående link se den “PowerPoint” præsentation der blev vist denne aften. Oliefyraften Skovby 19. marts 15_ pdf. (1)

Kæmpe succes med “Irsk aften”.

Det blev en fantastisk aften, da Skovby Landsbylaug fredag havde inviteret til “Irsk aften” på Skovby kro. Alle 130 billetter var på forhånd revet væk. Vi er naturligvis kede af at måtte skuffe dem der gik forgæves efter arrangementet var udsolgt, men der var desværre ikke plads til flere.IMG_3142_edited-1

 

Kroen serverede irsk stuvning og efter spisningen spillede Bregenborg band en blanding af irsk og skotsk musik i godt 2 timer, – ikke et minut for meget. Det var uden overdrivelse en stor succes.

IMG_3153_edited-1

Et veloplagt og velspillende band leverede en overbevisende koncert for et medlevende og engageret publikum.IMG_3198_edited-1Efterfølgende udtrykte flere deltagere glæde over aftenen og håbede landsbylauget også i fremtiden ville afholde lignende arrangementer.

Ide’ mødet på Skovby kro:

Skovby Landsbylaug havde inviteret til ide møde for alle i Skovby og omegn. Kim fortalte lidt om hvem vi er og hvad vi står for og hvilke arrangementer vi har haft. Kaffen gav Skovby kro, Kagen kom fra Migge og Chokoladen fra Skovby Brugs.

Læs alle de gode forslag under: “REFERATER

Idemøde den 27.01.2015 på Skovby Kro.

 Skovby landsbylaug inviterer til  idemøde den 27.01.2015 kl. 19.30 hvor vi ønsker at få input/inspiration til hvad landsbylauget skal arbejde med i fremtiden.

Landsbylauget er vært med kaffe og kage. Alle er velkommen.

 Med venlig hilsen

Skovby Landsbylaug.

Vinder af juleudsmykning

 Så er vinderen fundet i vores udsmyknings konkurrence  Else, Bjarne og Kim fra Landsby rådet har optalt stemmesedler og facebook stemmerne.

Vinderen blev Kegnæsvej 13 (Maibritt og Bjarne Hansen)

10502458_10205287093959130_752884274506513792_n10802030_10205287087798976_789669501654764152_n

skarp forfulgt af Kegnæsvej 43 (Fam. Kolmos)

Et stort tillykke til vinderen

UdsmykningSkovby landsbylaug opfordrer borgere i Skovby til at pynte pænt op til jul. Vi sætter en købmandskurv på højkant til det hjem der har lavet den flotteste udendørs juleudsmykning. Tag et billede og lig det op på facebook gruppen: skovby, 6470 sydals inden 20. december 2014. Billedet der opnår flest likes vinder

Så blev juletræet i dammen tændt. Søndag d. 30. november kl. 1615 tændte Skovby landsbylaug juletræet. Det var koldt, men på trods af det deltog rigtig mange mennesker. Juletræstænding5De var med til at gøre denne dag til noget særligt. Efter tændingen sang Sønderborg pigekor julen ind ved Poppelgården overfor dammen. 

Se billeder fra arrangementet under: BILLEDER

 Juletræsfesten på Skovby Kro.

I år afholdes juletræsfesten på Skovby kro allerede søndag d. 30. november, og festen starter kl. 14.00 og slutter kl. 16.00. Mød op til en hyggelig eftermiddag sammen med familie og venner, hvor vi synger julesange, danser om juletræet og får besøg af julemanden, der deler godteposer ud til alle børn.

Æbleskiver, kaffe og sodavand kan købes på kroen.

Verene Bay tager imod bestilling af godteposer, der skal bestilles senest d. 22. november på tlf. nr. 2620 6474

I 2013 afholdtes for første gang, arrangementet: “Skovby by Night”. Det strakte sig over 2 hverdagsaftener fra kl. 1700 – 2300. Igen her i 2014 har “Skovby by Night” været afviklet over 2 dage og endnu engang med overvældende interesse. Det skønnes at der ved hvert arrangement har været i omegnen af 3000 mennesker i Skovby.